RÅDGIVNINGSCENTRET CIRKLEN - KULSVIERVEJ 21 - 3400 HILLERØD - 30 30 11 20 - KONTAKT@RAADGIVNINGSCENTRETCIRKLEN.DK
"CIRKLEN SIKRER, AT INDSATSEN FOR DE UDSATTE BØRN/UNGE OG DERES FAMILIER ER KOORDINERET MELLEM DE RELEVANTE INSTANSER OG SAMARBEJDSPARTNERE”.
I indsatsen inddrages alle, der har indflydelse på barnet og den unge. Hertil hører – udover forældrene og den udvidede familie – daginstitutionen, skolen, kommunen, kammerater, fritidsklub, nabolaget og andre relevante.
Cirklen arbejder med en høj grad af faglighed og kvalitet, som bygger på mange års
erfaringer fra området og et højt kvalificeret og veludannet personale.
Cirklen er altid på forkant med den seneste udvikling, forskning og viden i forhold til
arbejdet med udsatte børn/ unge og deres familier.
Cirklen anser en dokumenteret indsats i form af handleplaner, indsatsplaner mv. for at være
et værdifuldt redskab i arbejdet med børn og unge og deres familier og lægger stort vægt
på at udarbejde og ajourføre planerne med henblik på at understøtte og styrke den
helhedsorienterede og koordinerede indsats.
Cirklen bruger og udvikler relevante værktøjer og materialer til skoler, daginstitutioner,
kommuner og familier, der understøtter arbejdet med barnets/den unges udfordringer.
Vi samarbejder med eksterne samarbejdspartnere, som inddrager de nødvendige
kompetencer i en helhedsorienteret løsning. Er der behov for udredning hos f.eks. psykolog,
børnepsykiater eller vejledning hos socialrådgiver, har Cirklen tilknyttet disse for en hurtig
udredning.
Sagsbehandling:
Konsulenterne i Cirklen er en del af et team, der består af en faglig leder og 2-4 øvrige konsulenter.
For at sikre optimale løsningsmodeller, fremgang og udvikling i tilgangen til det enkelte barn/ unge, og for at sikre inddragelse af fornødne tværfaglige kompetencer gennemgås samtlige aktuelle indsatsforløb i ugentlige sagsvejledningsmøder med teamets faglige leder.
Konsulenten udarbejder til brug herfor et skriftlig resumé af den seneste uges indsats i den aktuelle sag og redegør for planlægningen af den kommende uges indsats. Dette materiale danner udgangspunkt for den kollegiale sparring i vejledningen, og med afsæt heri analyseres fremgange og barrierer i behandlingen, og hvis det skønnes nødvendigt, planlægges yderligere eller nye indsatsmetoder.
Data og dokumentation:
For sikre kvalitet og dokumentation har Cirklen udviklet forskellige værktøjer, der anvendes både i forhold til skoler, daginstitutioner, kommuner og familier.
I opstarten foregår analysearbejdet i form af samtaler, observationer og evt. videooptagelser, hvis det ønskes. Cirklens konsulent står for at samle alle disse informationer på skrift.
Konsulenten har efterfølgende ansvaret for at få formuleret en indsatsplan, der bl.a. indeholder de mål og delmål for indsatsen, som de involverede er blevet enige om. Det er konsulenten, der løbende skal sikre, at der laves opfølgning på indsatsplanen og indkalder til opfølgningsmøder.